Sprog: Dansk

Language: English

Sprache: Deutsch

Lingua: Italiano

Loving Italy facebook

Barolo - Norditalien

Barolo ligger i den Nord Italienske region Piemonte

Barolo er en lille hyggelig by omgivet af et betagende landskab med vinmarker og middelalderlandsbyer. 
Byen har givet navn til et af Europas mest berømte vindistrikter, og de bedste barolo vine er blandt verdens mest eftertragtede vine.
Byen har ca. 700 indbyggere og ligger i 300 meters højde.
 
Midt i byen ses borgen Castello Falletti, hvor familien Falletti startede produktionen af den vin vi i dag kender som Barolo vinen.  Borgen rummer i dag et vinmuseum med blandt andet den vinkælder, hvor Barolo vinen først blev fremstillet.  Her sælges vine fra de 11 landsbyer, der udgør Barolo distriktet.  Og her er der mulighed for at lære mange interessante detaljer om de lokale drue sorter og vine.
I Barolo finder du desuden et proptrækker museum og kirken San Donato.
 
Der er flere restauranter, caféer og vinbarer i byen og mulighed for at købe dagligvarer.
 
I Barolo vindistriktet er der ca. 1400 hektar vinmarker fordelt på 1200 bønder.
 
Ud over vin, er Piemonte regionen generelt kendt for sin fantastiske mad og berømt for at producere verdens bedste hasselnødder.
 
Forslag til udflugter: Vinbyerne Alba, Asti og Barbaresco  ligger i kort afstand fra Barolo.Området giver rig mulighed for vandre- og cykelture i varieret terræn.
 Byens turistkontor kan give mange detaljerede forlag til sight seeings og udflugter.