Sprog: Dansk

Language: English

Sprache: Deutsch

Lingua: Italiano

Loving Italy facebook

Lucca - Toscana + Umbrien

Lucca ligger i det nord- vestlige Toscana ca. 20 km fra Pisa.
Det er en helt speciel by, der emmer af historie og rigdom. Har man først besøgt byen vender man typisk tilbage ,for den har alt, hvad hjertet kan begære.
Det kan betale sig at parkere bilen udenfor volden, da gaderne er smalle og parkeringsforholdene i bycentrum er snævre. Og så forvilder man sig nemt ind i miljøzoner, og det kan give bøder.
Lucca er en af de rigeste byer i det nordlige Toscana.
Byens centrum  er omgivet af en velbevaret bred vold opført i perioden 1544 – 1645. Volden indbyder til en ca. 4 km lang vandretur i skyggen af de høje træer.  Inde i volden er der af og til kunst- og fotoudstillinger.
Lucca blev grundlagt af etruskerne- og har været besat af Napoleon, hvilket byen stadig bærer præg af.
Napoleons søster Elise var borgmester i byen og havde residens i en stor villa på et af byens torve, Piazza Napoleone.
Komponisten Puccini blev født i Lucca, og i hans fødehjem er der i dag museum.
Guignigi tårnet er et besøg værd. Derfra er der en fantastisk udsigt over byen. Tårnet er let at finde, da der vokser et træ på toppen.
Det hyggelige ovale torv Piazza Amfiteatro rummer caféer og specialbutikker.
Hver sommer er der  udendørs sommerkoncerter med kendte nutidige kunstnere på et at Luccas torve. Det er stemningsfyldt og priserne er overkommelige.
Lucca er en glimrende shopping by med masser af spændende butikker, restauranter, og caféer.

Udflugtsmuligheder:
- Lago Puccini – Puccini søen, hvor Puccini boede i mange år, og hvor der hver sommer er operafestival
- Nationalparken Garfagna - med den oversvømmede by
- Nationalparken Cinque Terre ved Middelhavet
- Grotta del Vento – drypstenshuler
- Marmorbruddene i Carrara
- Villa Mansi – berømt villa nord  for Lucca