Agriturismo Renai e Monte - Stalla |
 |
Katalog nr. 13
Vingård i det centrale Toscana
Agriturismo Renai e Monte ligger i de smukke bakkedrag ved Val d´Elsa syd/vest for Firenze med en flot udsigt over landskabet og landsbyerne Gambassi Terme og San Gimignano i det fjerne.
Det ligger så langt fra de store veje, at der er stille og fredfyldt, og samtidig ligger det centralt, så man i bil har let ved at komme til mange af de velkendte byer i Toscana. Der er flere restauranter i området.
Der er mulighed for vandre- og cykelture både på vingården og i de nærmeste omgivelser.
Ferielejlighederne er indrettet i to huse.
Villa Renai, hvor Stalla er beliggende, var oprindeligt den gamle hovedbygning, der er totalt men nænsomt renoveret og opdelt i 3 lejligheder. Der blev ved renoveringen taget stort hensyn til bygningens oprindelige struktur og mange af rummene i Renai er delvis indrettet med de originale møbler, der ligeledes er omhyggeligt restaureret. Der er en stor have foran huset udstyret med borde, stole, liggestole og grill. Bagved huset er faciliteter til tøjvask.
Indretning af Stalla i Villa Renai, Ca. 10 minutters gang fra swimming poolen:
Beliggende i stueetagen. Ca. 71 m2 til 5 personer.
Indeholder: 1 dobbeltværelse, 1 værelse med 3 enkeltsenge, spise-/opholdsstue med satellit TV, køkken, badeværelse med bruser. Der er mulighed for at tilføje en ekstra opredning i det ene soveværelse - se prisen nedenfor.
Praktiske oplysninger:
- Vugge og højstol kan lånes gratis, hvis det bestilles ved bookingen
- Håndklæder til poolen koster 5 Euro pr. stk
- Ekstra håndklæder 5 Euro pr. stk
- Ekstra opredning koster 30 Euro pr. uge og afregnes med udlejer
- Kæledyr er tilladt efter forudgående aftale. Pris 30 Euro for hele opholdet
- Der er fælles vaskemaskine. Pris pr. vask 3 Euro
- 2.7. - 3.9. lejes ud lørdag - lørdag på ugebasis
- Resten af året kan lejlighederne lejes efter aftale dog mindst 3 dage
- Der kan arrangeres guidede rideture
- Der er mulighed for at bestille madlavningskurser
- På forespørgsel
- Priserne er eksklusiv lokal turistskat
Priser og bestilling